Kursus i kristendom for voksne
Det er en slags konfirmationsforberedelse for voksne.
Sådan siger sognepræst Ejnar Grønlund, som sammen med et udvalg i Gistrup Kirke har tilrettelagt tre kursusaftener om kristendom for voksne. - Jeg har hørt flere unge og voksne sige, at de kunne tænke sig at få lov at vende de samme temaer som konfirmanderne én gang til, siger Ejnar Grønlund. Over tre aftener tilbydes interesserede at blive klogere på kristendom og tro. Der stilles ingen krav om, at deltagerne ved en masse om kirke og tro i forvejen. De kan være troende eller tvivlere, døbte eller ej. - Vi vil tage udgangspunkt i hverdagserfaring og bibelske beretninger. Selvom temaerne er fastlagt, vil deltagernes idéer og spørgsmål kunne tages op i forløbet eller danne baggrund for flere aftener, siger Ejnar Grønlund. Første kursusaften er torsdag 19. januar. Der kan læses mere på www.gistrup-kirke.dk.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.