Blokhus

Kurt tager et trin ad gangen

Snedker Kurt Norst, Thisted, har i snart et kvart århundrede levet af at levere trapper helt efter kundernes ønsker og behov. Trods sine 67 år har han ingen planer om stoppe.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Trappedelene fremstilles på fabrikken SnickarLaget i Sverige. I Kurt Norst's værksted på Brolæggervej i Thisted gøres delene færdige med den ønskede overfladebehandling - og samles, før snedkermesteren kører ud og monterer trappen hos kunden. Foto: Peter Mørk

Det dufter af træ og fernis i værkstedet på Brolæggervej i Silstrup, hvor de nylakerede enkeltdele til en helt ny trappe ligger i stativerne og lufttørrer. - Prøv at mærke, hvor glat det er, siger Kurt Norst. Han er i gang med at klargøre og samle to trapper, som er bestilt af ejeren af et sommerhus i Blokhus. - Hun vil have trappen helt i hvidt, selv om jeg har frarådet det, fordi selv en lille rids ses meget tydeligt, erklærer Kurt Norst - der imidlertid erkender, at kundens ønsker vejer tungest. Forud for hver trappelevering har han altid en grundig dialog med kunden. Denne snak er kernen i hans arbejdsglæde. - Det interessante er at have kunden med i det, jeg er i gang med. Det er uhyggelig vigtigt, at folk får den trappe, de ønsker og har behov for, siger han. Kurt Norst er udlært snedker og havde blandt andet ansættelse ved et køkkenfirma og en tømmerhandel, før han i 1985 fik en direkte opfordring til at begynde som selvstændig. Opfordringen kom fra den svenske trappefabrik, SnickarLaget, som har været samarbejdspartneren siden begyndelsen. Kurt Norst aftager 100-120 Savsjö-trapper hvert år. I øjeblikket lidt mindre på grund af den stagnerende verdensøkonomi. Den krise tager Kurt Norst roligt: - Det gør vel ikke noget, vi har mindre at lave, så vi har tid til at lave det, vi skal. Læs hele artiklen i Thisted Dagblad fredag