Kurt Thomsen - en stor del af det lokale 60 ÅR I DAG: Han har aldrig kunne holde sin kæft

Mogens Fiedler
Der er udsigt til, at der kommer blomster på bordet til festen i dag. Foto: Kim Dahl Hansen
Aalborg 21. september 2007 06:00

THORSHØJ: - Du siger, at snuden altid har været fremme. Hvad siger de til det her i Thorshøj. - De kender mig jo, så det er ikke så slemt. Kurt Thomsen fylder 60 år i dag, og kender du ham, og ikke skal noget i aften, så er der fest i idrætsforeningens hus fra 17.30 og indtil gæsterne ikke kan mere. Og fødselaren selv forventer op imod - eller flere end - 100, der vil hilse på. At det er idrætsforeningen, der leverer lokalerne, er ingen tilfældighed. Kurt har været med siden 1969 kun afbrudt af et par år i kongens tjeneste. De sidste 30 år som formand, og som han siger: - Det er nok det sidste, jeg slipper. Vi har 150 medlemmer, og det er ikke så dårligt for en by med 340 inden for skiltene - men nu jeg har dig, så kommer der en bette pige med avisen hver morgen kl. seks, men om søndagen kommer den først til middag, og det er en smule irriterende. Beskeden er gået videre til rette vedkommende. Journalister lever trods alt af tilfredse kunder. At Kurt er en Mr. Thorshøj kommer frem, når han remser sin virkelyst op. Ud over idrætsforeningens fodbold, floorball, gymnastik og lidt håndbold, så er der også Thorshøj Revyen med 22 år som stadig instruktør, børnehuset (- for vi var trætte af, at der ikke var børn i byen). - Og da vi ville indrette os i idrætsforeningens huse, sagde Sæby Kommune, at vi ikke måtte bygge til mere end 12 børn. De troede vist ikke rigtigt på projektet, men vi kom hurtigt op på 30 børn. Desværre tabte vi så kampen om skolen, men jeg vil stadig sige, at Thorshøj er en god by at bo i, og noget billigere at købe hus i. Kurt har talt sig varm, og det er en fornøjelse at høre uforfalsket vendelbomål. - Det er et princip, men jeg kan jo godt se, at tendensen går den anden vej. Vores tre børn, datteren på 36 og drengene på 33 og 19, bor alle her i lokalområdet, og de taler mere almindelig dansk. Lige netop på dette punkt går Kurt og jeg arm i arm, og beklager de mange ¿udlændinge¿ fra Aalborg, der er kommet herop på grund af billigere husleje og motorvejene, og udvander sproget. - Vi kommer også i Sønderjylland, og der er dialekten langt mere udpræget, ja, ligefrem på skoleskemaet. Heroppe har selv Niels Hausgaard slået over i almindelig dansk. Det der med skoleskemaet har de for øvrigt også taget op på Poulstrup Skole. Kurt er til daglig - hvordan han så får tid til det ud over de mange andre gøremål - formand for beton & murere hos MT. Højgård, og selv efter en diskoprolaps har han mod på mere. Men det at løfte er en saga blot. Hustruen Sonja har det heller ikke godt med ryggen. Og så var vi lige ved at glemme engagementet i varmeværket: - Det var vel blot for at få en tur til Japan for at købe en kedel? - Nej, vores er fra Østrig, og vi var ikke dernede. Lad os slutte med Kurts ord sit virke: - Det er for at gøre noget til gavn.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...