Kurts skår rykker i raps

Skårlægger kan påmonteres almindelig traktor

VOKSLEV:Måske den første af sin slags i hele verden, men under alle om-stændigheder unik i Nordjylland og resten af Danmark: Kurt Nielsens mega 24 fods skårlægger, der modsat andre kan sættes på en moderne traktor, og ikke er del af en sammenbygget, uadskillelig specialenhed. - Det skaber naturligvis den fordel, at traktoren kan frigøres til andre formål, fortæller opfinderen Kurt Nielsen, der driver Maskingaarden på Taarupvej mellem Vokslev og Sønderholm. Han opfandt sin opfindelse sidste år, testede den i nogle måneder, finjusterede, og nu står den for første gang sin prøve især på rapsmarker i kommunerne Nibe, Aalborg og Støvring. I intense 14 dage klipper han raps, lægger det ned på omkring 800 hektar marker, så det kan tørre, inden mejetærskerne høster udbyttet . Med assistance fra en mindre skårlægger af den gængse ”gammeldags” type. - Skårene fra den nye kræver store mejetærskere, mindre kan ikke klare de brede skår, forklarer Kurt Nielsen. Opfinderen af den separate, påmonterlige raps-skår-lægger arbejder stort set i døgndrift. Starter typisk ved femtiden om morgenen, og slutter først ved midnatstid. - Men sammen med min medhjælper står jeg til rådighed døgnet rundt i de omkring to uger, hvor arbejdet står på. Rapshøsten tegner yderst lovende, selv om eksperter endnu ikke tør kalde det ”rekordhøst”. Læs mere i 1. sektion.