HJØRRING:Hjørring Kommune knækker kurven på antallet af skoleelever i specialundervisning.
Som i mange andre af de nye storkommuner har elevtallet i specialklasser været støt stigende siden 2007, men næste skoleår falder det med 14,5 procent.
I indeværende skoleår er 434 elever henvist til en specialklasse, og efter sommerferien er antallet ned på 371.
Nedgangen er mere end fordoblet i forhold til det politikerne forventede, da de sidste efterår opstillede målet at spare 22 millioner kroner over tre år på specialundervisning ved at udlægge ressourcer til skolerne.
Det markante fald skyldes i høj grad, at langt færre elever er nyvisiteret til en specialklasse. Det er især elever med generelle indlæringsvanskeligheder, som fremover bliver i deres lokale skole.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.