Kusk glæder sig til AaB-kamp

- Det bliver selvfølgelig lidt specielt at møde mine gamle holdkammerater, siger kantspilleren

Kasper Kusk skal søndag op mod sine gamle holdkammerater fra AaB. Arkivfoto: Henrik Bo

Kasper Kusk skal søndag op mod sine gamle holdkammerater fra AaB. Arkivfoto: Henrik Bo

KØBENHAVN:FC København-spilleren Kasper Kusk kan på søndag stå over for sine tidligere holdkammerater fra AaB, når de to klubber møder hinanden i Telia Parken i Alka Superligaen.

- Nu er jeg FCK-spiller og koncentrerer mig om det, men selvfølgelig er det da lidt specielt at skulle møde de gamle venner. Men jeg glæder mig, og det bliver sjovt at se dem igen. Flere af dem har jeg jo spillet med siden, jeg var 14-15 år, for eksempel Jakob Ahlmann og Nicklas Helenius, siger Kusk til FCK’s hjemmeside.

Københavnerne har ikke vist den bedste form i Superligaen hidtil, og Kasper Kusk er heller ikke helt tilfreds.

- Ud over den sædvanlige træning har vi selvfølgelig også arbejdet mere på skarpheden og effektiviteten foran mål. Jeg synes egentlig, vi har været gode i det åbne spil, men vi har scoret for lidt på vores chancer og også givet lidt for meget væk nede bagved, siger den 24-årige kantspiller,

Midtbanespilleren vandt i forrige sæson både DM-guld og pokalguld med AaB, inden han skiftede til hollandske Twente. Efter blot et år i Holland købte FCK ham fri af kontrakten i Twente.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.