AaB

Kusk: Publikum fortjener flere mål

AaB’s offensiv skal give hjemmepublikummet en underholdende kamp mod OB, mener Kasper Kusk

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Morten Wieghorst har endnu ikke vundet over OB som AaB-træner.

FODBOLD:AaB’s sidste to kampe har budt på 10 AaB-mål i 2 5-0 sejre, og i dag skal AaB forsøge at ride videre på bølgen, når de hjemme tager imod OB i Superligaen.

Indtil videre har AaB’s fire hjemmekampe kun budt på lige så mange AaB-mål, og Kasper Kusk håber, at AaB kan give publikum en mere underholdende oplevelse, end de tidligere har fået på Aalborg Portland Park.

- Vores hjemmekampe har været lidt kedelige og vi har ikke fået skabt så mange chancer. Jeg håber da på, at vi kan score nogle flere mål på hjemmebane, for det fortjener dem, der kommer og kigger, siger han.

Inden 5-0 sejren mod Hobro i sidste spillerunde havde AaB kun scoret otte mål i ni kampe. På trods af deres tredjeplads i tabellen har AaB været kritiseret for at spille for kedeligt. Det vil cheftræner Morten Wieghorst lave om på.

- Vi vil rigtig gerne vinde foran vores egne fans. Det har vi ikke gjort i de seneste uger, og vi vil gerne give dem en seværdig kamp, siger han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.