Kusk var en kendt kanin

Det var ingen overraskelse, da Søren Kusk blev præsenteret som ny træner i FC Hjørring

Søren Kusk(th.) er ny cheftræner hos FC Hjørring. Foto: Hans Ravn

Søren Kusk(th.) er ny cheftræner hos FC Hjørring. Foto: Hans Ravn

HJØRRING:I starten af maj kunne NORDJYSKE Medier fortælle, at den nu tidligere Blokhus FC-træner, Søren Kusk, var udset til at overtage trænerposten hos de nordjyske divisionskolleger, FC Hjørring.

Onsdag havde klubben så indkaldt til pressemøde hos Nordjyske Bank i Hjørring, og ganske som ventet blev Søren Kusk præsenteret som ny cheftræner.
Spekulationerne om Søren Kusks fremtidsplaner kostede ham den sidste kamp i spidsen for Blokhus FC, fordi han ikke ønskede, at der skulle kunne skabes tvivl om hans engagement i kampen, hvor modstanderne fra FC Hjørring skulle have en sejr for at være sikre på endnu en sæson i 1. division.
I bagklogskabens lys ligner det en klog beslutning, da Søren Kusk nu kan stå i spidsen for FC Hjørring, uden at der kan sættes en finger på hans eftermæle i Blokhus FC, der allerede var rykket ned i 2. division inden 3-0-nederlaget til FC Hjørring i sidste spillerunde.
Kontrakten mellem FC Hjørring og Søren Kusk gælder for de kommende to sæsoner.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.