Kusk: Vi skal være bedre offensivt

Målscoreren stiller sig ikke tilfreds med den offensive indsats mod SønderjyskE

Kasper Ørkild
AaB's Kasper Kusk (17) og SønderjyskEs Eggert Jonsson (6) har fat i hinanden efter sidstnævntes tackling på AaB's Kristoffer Pallesen (6) under Superliga-kampen mellem SønderjyskE og AAB på Sydbank Park, fredag den 13. juli 2018. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
AaB 13. juli 2018 22:48 - Opdateret 14. juli 2018 13:04

FODBOLD: En hård kamp blev fredag vekslet til tre point, da AaB gæstede SønderjyskE fredag aften. Opgøret blev afgjort af AaB’s Kasper Kusk, der sendte et frispark i nettet med 10 minutter igen.

- Det var bare en sindssygt vigtig fornemmelse at få scoret, og det giver også noget selvtillid, lyder det fra ham.

AaB havde gennem kampen svært ved at komme frem til store chancer og generelt finde hinanden i det offensive. Det blev dog bedre i løbet af opgøret.

- Vi plejer at have det lidt svært på udebane - og især hernede. Jeg er før blevet kørt midtover mod SønderjyskE, så det kunne ikke være meget bedre. Men vi skal være bedre offensivt, hvor vi så står rigtig fint defensivt, siger målscoreren.

Kampen i Haderslev var den første for nordjyderne i den nye sæson i Superligaen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...