Brønderslev

Kuske blev fint placeret

Køresæson er kommet godt i gang

Vinder af klassen for let øvede kuske, Per Beer i maratonforhindring. Privatfoto

Vinder af klassen for let øvede kuske, Per Beer i maratonforhindring. Privatfoto

VENDSYSSEL:Køresæsonen er skudt i gang med et stort indendørs træningsstævne på Aalestrup Ridecenter, arrangeret af Vendsyssel Køreforening (VK) og Midtjysk Køreselskab (MKS).

Stævnet var udskrevet i to klasser - én for nye konkurrencekuske og én for landsstævnekuske. Begge klasser bestod af et dressurprogram og en kombineret maraton/forhindringskørsel.

Klassen for nye konkurrencekuske blev vundet af den lokale VK-kusk, Per Beer fra Gandrup, med hans smukke tinker-hoppe. Både anden- og tredjepladsen gik også til lokale kuske fra VK, henholdsvis til Elisabeth Stetkær (Vodskov) og Hans Jørgen Hermandsen (Hjallerup).

I klassen for landsstævnekuske var der hård kamp om placeringerne. Her var VK også med i præmierne, idet Jeppe Seedorff fra VK tog tredjepladsen.

Vinderen blev unge, men meget rutinerede Mikkel Kruse Johansen (MKS), som er et godt bud på en dansk medalje, når der til juli køres om Nordisk Mesterskab på Kørecenter Holtegaard ved Dronninglund.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst