Sverige

Kuskematchen gik til stabil århuskusk

AALBORG:På forhånd var det spået at det ville blive en jævnbyrdig kuskematch med deltagelse af de bedste danske kuske, krydret med et par svenske. Kuskenes udtalelser om deres chancer inden løbene lød da også på at det drejede sig om at samle point sammen og forvalte de dårlige køreture fornuftig. Det formåede Århuskusken Henrik Lønborg idet han var mellem de fem første hver gang og med en enkelt sejr kunne han kåres som sikker vinder og så hjalp det ikke Rene Kjær at han dobbeltsejrede i de to sidste afdelinger. Lokale Kent Friborg havde samme pointtal som Rene Kjær, men måtte nøjes med trediepladsen da han kørte sejrsløs. Den svenske topkusk Erik Adielsson synes ikke hans køreture var særlige gode og var noget skuffet, men gav dig sig dog tid til at lykønske sin konkurrenter inden han hastede hjem til Sverige. I den indledende kuskematch satsede Jeppe Juel hårdt med lynstarteren Gun Britt men med galop som resultat og det udnyttede Seppo Kukkonen fra bagspor 11 med Jackie Rush der kom glimrende igennem og så var løbet i realiteten afgjort. Ind i opløbet var de øvrige heste ikke i nærheden af Jackie Rush. En stor præstation var der fra andenhesten Galiant Ulvholm med Erik Adielsson, der løb i trediespor over mere end en kilometer. Jeppe Juel fik revanche i løbet efter, da han efter et godt og fornuftig kørt løb angreb med Hejsa J S Tag i tredie spor og ganske sikkert æde sig ind på førende Gry Bell/Knud Mønster og kunne trække fra til en rimeligt sikker sejr på de sidste 50 meter foran Gry Bell og Claudia Gagn/Henrik Lønborg. Sejr til Lønborg Efter sin tredieplads var det så Henrik Lønborg der viste vejen. Efter en hård dyst om fronten med Happy Star Two/Erik Adielsson var det Henrik Lønborg bag Giant Wave der nappede spidsen og efter en pæn 16 åbning dæmpede han tempoet til knap 20 for kilometeren. På papiret værste modstander Fini Cup/Kent Friborg kørte et godt løb og fik hurtigt anden par udvendigt og den angreb heftigt i opløbet, men true Giant Wave kunne den ikke. Rene Kjær havde i de første 3. afdelinger ikke gjort megen væsen af sig men lykken vendte i kuskematchen 4. afd. da han overraskende vandt med upåagtede Etteren Trøjborg. Han kørte et optimalt løb med hesten med inderbane og ind i opløbssvinget fik han hullet og fri bane og så kunne parret rimeligt sikkert sejre før end Go,Dante/Birger Jørgensen og Kimberline/Henrik Lønborg. Han gentog bedriften igen i den afsluttende afdeling af kuskematchen da han med favoritten Giant Wave J J fik et godt udvendigt løb og ganske overlegent sejlede forbi sine konkurrenter med Kent Friborg bag Frederico nærmest. V5 ej løst Med mange overraskelser endte V5 spillet med ikke at blive løst og der blev udbetalt 672 kr. for 4 rigtige så nye kuske på hestene viste endnu engang at det er lig med store penge i spillet. Der skulle målfoto til at afgøre løbet om Guldhjertes ærespræmie - en eftertragtet sølvpisk. Med Suivez la Trace/Rikke Munk Sørensen i front efter devisen fang mig hvis i kan susede den i fronten de første 1200 meter, men da opløbssvinget kom var der ikke mere i Suivez la Trace og istedet blev der udkæmpet en benhård dyst mellem Cut De Triomphe/Marc Stott og Piddington Flyer/Louise Møller og det var kun et målfoto der kunne afgøre dysten til fordel for Cut De Triomphe. Flot vejr og flere tusinde tilskuere gav en vellykket aften.