Hestesport

Kuskeskifte gav pote

Den 5-årige sorte hoppe Exel Hjordal,der er søster til derby vinderen Wee Hjordal, har trods sit talent haft svært ved at indfri forventningerne og det er således kun blevet til indtjening på 35.000 kr. i karrieren. I Grand Circle 5-års Hoppechampionat havde den sædvanlige kusk Jørn Nørlem overladt linerne til professionelle Knud Mønster, og det gav pote, idet Exel Hjordal fik en flot andenplads og tilmed satte ny rekord i 16,3 over de 2100 meter. Andenpladsen gav 25.000 kr. på præmiekontoen, og måske var det en ide at prøve hesten med professionel kusk i de næste starter. Løbet blev vundet af Elvira Bork/Seppo Kukkonen i 16,2 og det udløste en l. præmie på 50.000 kr. I Grand Circle løbet for hingstene var det Eddie Skov/Steen Juul der gjorde kort proces med sine konkurrenter og kunne hente 100.000 kr. hjem i 1. præmie. Emsig K/Pauli Andersen tjente 25.000 kr. for en tredieplads, mens Escape Perfect/Seppo Kukkonen fik sidste præmie på 10.000 for en femteplads Sveriges besøg Pauli Andersen rejser sjældent over sundet men på torsdag forsøger han sig med 3 heste på Åbybanen i Gøteborg. Alle tre heste står ifølge en af ejerne Bo Jørgensen med pæne chancer, så måske er det værd at følge stald Andersen på vej. Pauli Andersen oplyser, at han for tiden har godt 20 heste i træning og fortæller videre, at staldens stjerne Gold Is Perfect er klar til start næste søndag i prøverne til Dansk Avlsløb. Der var oså planer om, at Legendary Lover K skulle have startet denne dag, men ifølge Bo Jørgensen bliver næste start i Italien, hvor Legendary Lover K bl.a. skal møde Victory Tilly, mens Varenne ikke er tilmeldt løbet. Dyre galopheste På Tattersalls Oktober Yearling Sales i Newmarket blev der af danske hesteejere indkøbt flere af de topstammede åringer. En Unfuwain-åring blev af Stald Composit og Kristian Andersen købt for omkring 450.000 kr. Carsten Baagø Schou købte en hingst efter Pennekamp for godt 435.000 kr., mensYork Stutteri købte en hoppe efter Dr. Fong for knap 350.000 kr. Michael Stounberg erhvervede sig en Bluebird hingst for 245.000 kr., mens Stald Composit købte en Theatrial hoppe for mere menneskelig beløb 37.000 kr. Med købene er det helt klart, at flere af galopfolkene satser stort ud fra ønsket om at kunne begå sin i de store internationale løb. Sæsonafslutning på Klampenborg Løbene Søndag på Københavns galopbane i Klampenborg markerede afslutning på galopsæsonen i Klampenborg. Som helhed udtrykker banen sig tilfreds med sæsonen, idet der har været flot sport og ikke mindst er omsætningsnedgangen stoppet og en mindre forøgelse er sket. I Vinterfavoritternes Ærespræmieløb om 75.000 kr. for de 2-årige heste var det Danish Danz redet af Lois Villarroel der kunne hente sin tredie sæsonsejr i 5 starter og meget tyder på at ejeren den tidligere teaterdirektør Klaus Pagh har fundet en topheste til de bedre løb næste år. Stort program i Aalborg Med to galopløb og ni travløb venter der en lang og spændende aften på Aalborg Væddeløbsbane. Aftenens første løb er et Araberløb, og på forhånd ligner det en sejr for den 4-årige Go Kossack der rides af Kristina B. Nielsen. Go Kossack har inden for de sidste fire starter vundet to sejre samt to andenpladser og distancen over de 1800 meter passer hesten udmærket, så hvis formen er indtakt skal det blive til sejr mod de 10 konkurrenter. I løbet om Cowboylands Sprinterløb over 1500 meter stiller 12 galopheste til start og her er det en meget åben affære, hvor et bud på vinderen kan være Pinball Wizard med Cathrine Weilby, der i sin seneste start over 1650 meter vandt, men flere af hestene har vist god form på det seneste, så der er udsigt til et spændende løb. Indenfor travet er det en vanskelig opgave at udpege en blank, men Aron Bangsbo med Birger Jørgensen viste ved seneste sejr en fin kapacitet med en vindertid på 16,1 over 1700 meter. Denne gang er løbet over 2100 meter, men selv fra startspor syv tror vi på, at Birger Jørgensen kan køre den formtoppede Aron Bangsbo til sejr. Birger Jørgensen står som altid med flere sejrschancer, og sammen med Flemming Jensen og Knud Mønster kan det være et godt grundlag som udgangspunkt inden for V5-spillet. Flemming Jensen har gode køreture med Fairway S og Dominique fra spids og mere outsider betonede chancer med Beaty Skovly og Gifa Gilbak og som altid med en topkusk bag linerne bliver de fleste heste længder bedre. Med de 11 løb på programmet venter der godt fire timer med hestesport på Aalborg Væddeløbsbane til de udholdende. Tips: 1. løb: 2. Go Kossack - 3. Primer - 4. Brahim Outs. 8. Jens Lyn 2. løb: 9. Pinball Wizard - 3. Lemuria - 12. Minali Outs. 10. El Salvador 3. løb: 2. Eurydike - 7. Beauty Skovly - 5. Flying Lobell Outs. 9. Baba Bell 4. løb: 1. Fairway S - 4. Enzo Vang - 8. Fan Of Rush Outs. 5. Shannon Roy 5. løb: 1. Dominique - 4. Duenna G - 7. Felicia B Outs. 2. Fantom Farmix 6. løb: 7. Aron Bangsbo - 6. Chile Viroma - 8. Bonzo Nørgård Outs. 2. Amos Elholm 7. løb: 3. Gull Win - 2. Itcannotgetworse - 11. Gnags Time Outs. 13. Gifa Gilbak 8. løb: 1. Gustav V M - 3. Felina - 7. Grace Hjordal Outs. 5. Forever Crown 9. løb: 7. Felix Ø - 11. Easy Halbak - 2. Easy Grodtbok Outs. 9. Mr Tuffiad 10.løb: 1. Somontano Esprit - 8. Easy Ø - 6. Call Me Bee outs. 3. Chic Hellebjerg 11.løb: 8. Toto Sal - 3. Alsace - 4. Twin Peaks Outs. 2. Sonny Langsig V5 forslag: 1. afd. 2-5-7-9 2. afd. 1-4-5-8-10 3. afd. 1-2-4-7 4. afd. 7 5. afd. 2-3-11 Ialt 240 kroner