Kvægavlere får bedre tyre

Danske kvægavlere står til at få en milliard kroner mere ud af forretningen over de næste ti år.

Det er ikke længere nok at være en flot fyr, når man er tyr. Man skal også have andre gode gener, og dem får kvægavlerne nu lettere ved at kigge ud.

Det er ikke længere nok at være en flot fyr, når man er tyr. Man skal også have andre gode gener, og dem får kvægavlerne nu lettere ved at kigge ud.

FOULUM:En ny genteknik fra Det jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet vil gøre det muligt at udvælge tyre med den sundeste arvemasse. - Der er tale om et kvantespring og den største landvinding i kvægavl i årtier, siger forskningsleder Mogens Sandø Lund, fra fakultetets institut for Genetik og Bioteknologi. Hidtil har kvægavlerne ventet fem-seks år på at kunne vurdere en tyrs duelighed til at give gode egenskaber for mælkeydelse, sygdomsresistens eller frugtbarhed videre til de malkekøer, som de er fædre til. Det har kun kunnet vurderes ved at følge tyrens døtre. Men nu står avlerne snart til at kunne beslutte, om en tyr kan bruges eller ej, straks når den er født. Det vil ske ved at sammenholde tyrenes gener med den nøje registering af kvægs mælkeydelse og sygdomme, som Danmark, Sverige og Finland har samarbejdet om siden begyndelsen af 1990'erne. Sådan en registrering har andre lande ikke haft, og det vil give de nordiske lande et teknologiske og økonomisk forspring i de kommende år over for andre lande, som er langt fremme med genteknologisk selektering af tyres arvemasse, siger Mogens Sandø Lund til Ritzau. Det er lande som USA, Frankrig, Holland og New Zealand. Den nye teknik er allerede så småt taget i brug i et forprojekt, men er først fuldt udviklet om fem år. Da vil arvemassen i kvægstaldene være forbedret med 50 procent, siger forskningslederen. Instituttet søger blandt andre Direktoratet for Fødevareerhverv om økonomisk støtte til udviklingsprojektet, der koster i alt 60 millioner kroner./ritzau/