Kvægbrugere i tilskudslotteri

Reform-udspil fra EU skaber stor usikkerhed forud for maj måneds kvotebørs

NORDJYLLAND:Fremtiden tegner sig ualmindeligt uvis for danske kvægbrugere. Et forslag fra EU-Kommissionen til forstærket nedtrapning af produktionsstøtten gør næste måneds kvotebørs - det halvårlige marked for retten til at producere mælk - til noget af et lotterispil. Udspillet fra kommissær Franz Fischler giver køberne en tilskyndelse til at byde pressen op. Modsat tilskynder udspillet de landmand, som ejer kvote i dag, til udskyde salget, hvilket også vil medvirke til at øge prisen. I Danmark er efterspørgslen i forvejen større end udbuddet. Afdelingsleder i mejeriforeningen, Ane Mette Arve, forklarer: - En forlængst aftalt reform af den fælles europæiske landbrugspolitik, Agenda 2000, træder i kraft i 2005. Den sænker den garanterede mindstepris på mælk med 15 pct. over tre år, men landmanden vil blive kompenseret for halvdelen af prisfaldet. Siden har kommissionen spillet ud med forslag til en ny reform, som i fem trin vil sænke garantiprisen på mælk med 25 pct. allerede fra 2004. Der skal dog stadig ske kompensation på 50 pct. i form af en kvotepræmie, men det bliver altså et mindre beløb. En prisreduktion på 25 pct. svarer til 64 øre pr kg i forhold til udgangspunktet, prisen på 2,56 kr. i 2202, og kompensationspræmien bliver dermed på 32 øre pr. kg. Kompensationen skal efter forslaget gives til den landmand, som ejer kvoten på en bestemt dato, 31. marts 2004. - Det er lige præcis dét, som skaber den store usikkerhed i forbindelse med kvotebørsen i maj. Halvdelen af den kvote, som omsættes, skifter ejer pr. 1. oktober, resten pr. 1. april næste år. Køber har altså, alt andet lige, et incitament til at skaffe sig mest muligt kvote, sælger vil være motiveret til at beholde, forklarer Ane Mette Arve. Men risikoen er, at kvoteprisen om et år vil være faldet og dermed udhuler den forventede gevinst. Man kan på kvotebørsen maksimalt købe 150.000 kg ad gangen, svarende til at landmanden kan udvide med en lille snes køer. Der står med andre ord et op til halvt hundrede tusinder kroner på spil - om året. Landmanden beholder retten til checken fra EU, uanset om han har køer eller ikke. Det er princippet om afkobling af støtte fra produktionen, som er et nøglebegreb i reformen af den fælles landbrugspolitik. Mange forespørgsler - Vi får mange forespørgsler, men det er svært at give et råd, fortæller chefkonsulent for kvæg, Niels Henning Nielsen, LandboNord. Hans bedste råd er ikke at gamble på den politiske usikkerhed, men at tage udgangspunkt i gårdens egne behov og økonomiske forhold. Præcis samme råd giver Ane Mette Arve. Ved kvotebørsen i november meldte 2700 danske landmænd sig som købere og kun 820 som sælgere. Niels Henning Nielsen formoder, at et par hundrede landmænd i Vendsyssel vil melde sig som købere denne gang. Kvotebørsen finder sted 15. maj. En afklaring kommer tidligst på fødevareministrenes møde 26.-27. maj, men Ane Mette Arve tror ikke, der aftales noget før EU-topmødet i juni. Der hersker i det hele taget meget usikkerhed om landbrugspolitikken. Afkoblingen af forbindelsen mellem støtte og produktion, som er et forsøg på at leve op til krav fra verdenshandelsorganisationen WTO, er der ikke flertal for i EU. -- Men muligvis bliver modellen, som bl.a. ønsket af dansk landbrug, en delvis afkobling, forklarer Ane Mette Arve.