Byggeri

Kvægtorv værd at bevare

Bevaringstanken har det ikke godt alle steder. I et surt og perfidt læserbrev (27.9.) kalder Bjarne Langvad bevaringen af Kvægtorvet i Aalborg en farce, og de mennesker, som sørgede for at finde en investor, der ville skyde penge ind i foretagendet, beskyldes for at være fanatiske og skyld i, at det gamle musikhusprojekt blev forsinket et år, så det på grund af prisstigninger ikke kunne gennemføres.

Utroligt, bevaringen af Kvægtorvet er en gave til byen og landsdelen, både som investering og som et fremtidigt hus med sjæl. Der er stadig nogen, som ser med foragt på fortidens mennesker, deres liv, deres kultur og resterne af deres virksomhed. Gad vide, om læserbrevsskriveren ser på sin egen fortid på samme måde? Kvægtorvet er bevaringsværdigt både for sin usædvanlige arkitektur og sit gedigne håndværk. Den bevarede hal kommer til at stå som et monument over et centralt aspekt af Aalborgs og Nordjyllands fortid - grundlaget for byens eksistens og dens indbyggeres liv - handelen med oplandet, landbrugets produktivitet, byen som centrum for eksporten af fødevarer. Kvægtorvet var en af Aalborgs største virksomheder, som trak mange mennesker til og bidrog væsentligt til byens erhvervsliv. Fortiden er forbi, tror mange, men konsekvenserne af menneskers handlinger varer ved. Vi arver dem på godt og ondt, både som fysiske omgivelse og som mentaliteter, men det er vores ansvar, dem som lever nu, at forvalte arven. Bevaringssagen drejer sig om identitet og værdighed. Vi har kun vores land til låns og må ikke gøre med det, hvad vi vil. Mennesker som lever er forpligtet over for den fortid, de har arvet, og som skal gives videre. Det er en moralsk og politisk forpligtelse over for de kommende generationer. Bevaringssagen drejer sig om at indse fortidens betydning for fremtiden og må grundlægge sig på viden, forståelse og horisont ud over dagen og vejen. Hvis foragten og snæversynet sejrer, ser det sort ud. Kvægtorvsbygningen var i teknisk dårlig stand, det vidste alle, som gik ind i dens bevaring. En gang imellem må bygninger repareres grundigt. Det er det, der er ved at ske. Det centrale i Kvægtorvets bevaring er, at den bliver istandsat og materialerne genbrugt, så den kommer til at fremtræde, som den var, men indrettet til en brug i fremtiden. Forhåbentlig kan det få mange til at overveje, hvor de er henne i tid og rum.