Kvæstede og savnede efter bygningskollaps i Tel Aviv

Seks er kørt på hospitalet og 15 savnes ifølge israelsk tv, efter at en bygning er faldet sammen i Tel Aviv.

Udland 5. september 2016 11:17 - Opdateret 5. september 2016 11:29
En bygning er faldet sammen i Tel Aviv, meddeler israelsk politi, og flere meldes savnet.

Mindst seks personer er kommet til skade og kørt til et hospital. Redningspersonale er på stedet.

Hændelsen er sket på en byggeplads i den nordøstlige del af Tel Aviv, der ligger ved Middelhavet.

Israelsk tv rapporterer om 15 savnede, men politiet har ikke bekræftet det antal.

Brandvæsnet og redningshold arbejder i øjeblikket på at redde folk fra den sammenfaldne bygning.

/ritzau/AFP

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...