Redningsvæsen

Kvæstet i soloulykke

En yngre mand kom slemt til skade med den ene arm ved ulykken nær Hjørring. Foto: Bente Poder

En yngre mand kom slemt til skade med den ene arm ved ulykken nær Hjørring. Foto: Bente Poder

HJØRRING:En yngre mand blev fredag eftermiddag kvæstet i en soloulykke på Ringvejen nord for Hjørring. For høj hastighed i det glatte føre var efter alt at dømme årsag til, at manden mistede herredømmet over en varevogn. Bilen kom i skred og røg ind på en mark, hvor den landede på taget og efterlod føreren af bilen fastklemt. Eftersom de første meldinger fra folk på stedet lød på røg fra bilen, rykkede en større styrke fra Falck og brandvæsen ud til ulykken. Heldigvis var der ikke ild i bilen, som dog blev voldsomt medtaget ved ulykken. Brandmænd fra Hjørring måtte skære manden fri af bilen, inden han i ambulance blev kørt på Sygehus Vendsyssel med alvorlige kvæstelser på den ene arm.