Brandstiftelser

Kvæstet kvinde anholdt efter påsat brand i Stae

Ved et grundlovsforhør i Aalborg lørdag eftermiddag fik en 50-årig forbrændt og lettere kvæstet kvinde opretholdt anholdelsen i tre gange 24 timer, sigtet for brandstiftelse på en firlænget gård på Halsvej i Stae i Vendsyssel natten til lørdag.

Tre af gårdens fire længer udbrændte, kun stuehuset blev reddet. Foto: Jan Pedersen

Tre af gårdens fire længer udbrændte, kun stuehuset blev reddet. Foto: Jan Pedersen

Dørene blev lukket ved grundlovsforhørets begyndelse på begæring af statsadvokaten, der ønskede at sikre at kommende vidneafhøringer omrking sagen ikke påvirkes af oplysninger fra grundlovsforhøret. Statsadvokaten kærede rettens kendelse til landsretten og ønskede i stedet kvinden fængslet, oplyser anklageren, Jesper Rodkjær. Kvinden blev selv reddet ud fra den brændende gård af brandvæsenet sammen med et ægtepar, der bor på gården. Ægteparret kom ikke noget til, men kvinden blev indlagt på sygehuset i Aalborg med lettere kvæstelser, bl.a. brud på kæben, og forbrændinger, men kunne dog udskrives til grundlovsforhøret lørdag eftermiddag. Kvinden er sigtet for at have påsat branden ved hjælp af brændbare væsker. Motivet for handlingen oplyses ikke, hun bor ikke selv på gården ifølge oplyser Aalborg Politi. Tre af gårdens fire længer udbrændte. Kun stuehuset undgik flammerne.