Trafikulykker

Kvæstet kvinde måtte skæres fri

En 24-årig hårdt kvæstet kvindelig bilist måtte skæres fri efter et frontalt sammenstød på Nibevej i Støvring i aftes.

En 18-årig kvindelig passager i den modkørende bil blev lettere kvæstet og var desuden temmelig chokeret efter uheldet. Bilens mandlige fører slap uskadt fra sammenstøddet. Begge de kvæstede blev i ambulance kørt til Aalborg Sygehus. Den 24-årige meldes uden for livsfare. Umiddelbart inden uheldet på Nibevej kørte en bil mod autoværnet på motorvejen mellem Støvring Nord og Støvring Syd. Bilens fører var en 74-årig svensker, der fik et hjertestop. Han var død ved ankomsten til sygehuset. I alt 11 udrykningskøretøjer var i aktion ved de to uheld.