Trafikulykker

Kvæstet under skænderi på vej

KØBENHAVN:Et forsøg på at stoppe en mulig spritbilist endte søndag aften med, at en mand blev hårdt kvæstet på motorvejen ved Vordingborg. Manden var i sin firehjulstrækker på vej sydpå med en tyr på sin anhænger. Men hans kørsel var så slingrende, at en medbilist fik mistanke om, at manden havde drukket for meget til at køre bil. Den anden trafikant slog alarm til politiet og fik så selv stoppet firehjulstrækkeren. Men inden patruljevognen nåede at komme frem, var de to bilister kommet i slagsmål, og pludselig fik den mand, som kørte firehjulstrækkeren, forvildet sig ud på selve kørebanen. Han blev i mørket ramt af en bil og er ifølge politiet i Næstved hårdt kvæstet. /ritzau/