Skolevæsen

Kvalitet i folkeskolen?

Kvalitet i folkeskolen - det var udgangspunktet, da startskuddet for skolestrukturdebatten gik.

Nu har rigtigt mange ytret sig i debatten, forslag er blevet debatteret og forvaltningen i Jammerbugt kommune har arbejdet på højtryk for at kvalificere debatten mest muligt. Der har naturligvis også været mange følelser på spil, og heldigvis for det. Det var skidt, hvis borgerne var ligeglade. Men hvor er kvaliteten blevet af? Hvad kan måles og hvad kan ikke? Et af de områder der kan måles, og i særdeleshed er blevet det, er økonomi. Hvad koster det at give vores børn et godt afsæt til deres uddannelse, og et solidt fundament i deres demokratiske dannelse? Eleverne skal "stå på tæer" for at følge med i skolen, og tusindvis af børn knokler hver dag for at honorere de krav, vi stiller til dem. Derfor må det også være rimeligt, at vi giver dem ordentlige vilkår for at lære, og for at udvikle sig. Vi skal give dem nogle fysiske rammer, der bare minder om de voksnes arbejdspladser. Mange skoler ville straks blive lukket, hvis elever blev betragtet som arbejdstagere. Det er blevet vurderet af fagkyndige eksperter, at skolerne i Jammerbugt kommune samlet set, skal renoveres for omkring en halv milliard for at være fremtidssikret. Vi skal give dem de bedst kvalificeret undervisere, der er specielt uddannet til netop at undervise i deres fag, med deres aldersgruppe af elever. Vi skal give dem tid til fordybelse, og plads til andet end tavleundervisning. For alle der har sat sig ind i, hvor langt der er fra de faglige kundskaber eleverne starter med i 1. klasse, til det niveau de skal forlade 3. klasse med, må det stå helt klart, at det ikke kan lade sig gøre for én lærer, på én gang, at lave en kvalificeret undervisning for disse elever. For at dette skulle kunne lykkedes, skulle der være mere en én lærer i hver klasse, og lærerne skulle efteruddannes til at varetage undervisning på en helt anden måde, end den som seminarieuddannelsen sigter i mod. Derfor nytter det ikke at sætte en lærer til, at undervise en klasse hvor der sidder elever fra tre forskellige klassetrin, med mindre begrundelsen udelukkende er af økonomiske hensyn. Men hvem vil mon lægge børn til sådan et projekt? Ligeledes er det vel heller ikke særligt fordrende for det faglige niveau, at en enkelt lærer kan risikere at skulle undervise i op til 9 forskellige fag, da en lærer højst har 4 forskellige linjefag, når denne forlader seminariet. Lærerne kan selvfølgelig efteruddannes til at undervise i flere forskellige fag, men det er dyrt, og faglig sparring og udvikling kan man ikke købe sig til - det kræver kollegaer, der laver det sammen som én selv. Det ER dyrt at holde folkeskole, og man kan vel også godt argumentere for, at det er i orden, at en elev på en lille skole, koster omkring det dobbelte af hvad en elev på en mellemstor skole koster. Især hvis argumenterne tager afsæt i landdistriktsudviklingen. Men for at det ikke skal blive de elever, der sidder i fyldte klasser på de store og mellemstore skoler, der kommer til at betale prisen, skal der følge økonomiske midler med - og det gør der ikke. (Forkortet af red.)