Kvalitet og råhygge

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sådan bygges stendiget trin for trin. Bogen indeholder en række andre tips til anlægsarbejde i haven.

Det er lige før man kan bygge en stensætning eller stendige af Politikkens store havebog, der under alle omstændigheder lever op til sit navn. Det er en stor bog på 576 sider, så den fylder godt i reolen. Til gengæld er den rørende billig. Man kan ikke få ret mange planter for 249 kroner, der er bogens pris, så bogen er hverken i pris eller i sit inspirationstilbud forbeholdt de stenrige. Tværtom er der så mange gratis ideer, at man kan blive rig i flere betydninger af at følge dem. Stendiger er et af de mangfoldige emner, der tages op i bogen, som indeholder alt det, en ny haveejer har brug for, og alt det en gammel haveejer kan lade sig inspirere af. Den er skrevet af to meget kompetente havefolk Laila Sølager og Jane Schull. Et stendige er i virkeligheden det samme som to støttemure. En have med støttemure er som regel en have med karakter, fordi der er forskellige niveau i haven, men netop samme virkning kan man skabe med et stendige. Kast bare øjet eller måske erindringen på en flad svensk græsmark med stendiger. Det er bare smukt. I haven kan et stendige fungere som en hæk og give både højde og rumopdeling i haven. Det kan danne adskillelse mellem forskellige haveafsnit eller udgøre afgrænsning mellem vej og have. Måske er det et stendige, der skal give forhaven karakter, skriver forfatterne og i mange tilfælde vil et dige med stenplanter måske ligefrem være smukkere end en hæk eller et godt alternativ til de nu mange døende grønne bambus, der står rundt i haverne. En ting er sikkert, er du plaget af støj, så er et stendige fra vejen med til at nedsætte støjen. Et dige med en højde på 60 – 80 cm er visuelt passende, men det er selvfølgelig en smagssag. Går man højere op bliver det teknisk vanskeligere at lave et dige. Man begynder nedefra og laver en solid fundering, der tåler trykket fra de tunge sten og den jord, der ligger imellem. Et dige på 30-60 cm kræver en bund på en meter og en øvre bredde på 75 centimeter, hvis der også skal være plads til jord og planter mellem stenene. Bundrækken stables så den tykkeste del af stenen et i jordniveau og der fyldes løbende op bag stenene med jordfyld som stampes forsigtigt for hver række sten. Direkte bag de opsatte sten lægges en gruset jordblanding for hver lag sten som trykkes fast med en hæl. Husk at den jord du putter i, ikke er fyldt med rodukrudt. Når du er færdig lader du diget stå et par uger inden du planter i toppen. Jorden skal lige have lov at synke, så du kan fylde lidt mere på. Byggeriet af stendiget er grundigt beskrevet i bogen, og sådan går det bare derudad, med anlæg af havedam, stier, køkkenhave, prydhave, anlæg af den nemme have, det japanske hjørne og meget mere. Det meget store plus er, at der er tale om en dansk produktion, så der er trods den udenlandske inspiration, som også skal være i så stor en bog, tale om anlæg af typiske danske haver der passer ind i landskabet og som i lighed med bogen oser af kvalitet og råhygge. { Politikens store havebog, Jane Schul og Laila Sølager, 576 sider, 249 kr. Politikens forlag.