Kvik tabte til topholdet

HVAM:Topholdet Kjellerup var en for stor mundfuld for Kvik/Aalestrup IF’s mandskab i fodboldspillernes jyllandsserie. Gæsterne vandt kampen hele 4-0 efter, at hjemmeholdet ellers havde formået at klar sig igennem de første 45 minutter med 0-0. Faktisk kunne Kvik være kommet foran efter et kvarter, da Jesper Jung sendt bolden på underkanten af overliggeren, men bolden gik til hjørnespark via det ene ben hos Kjellerup målmanden. Ti minutter inde i anden halvleg udnyttede gæsterne, at Thomas Nielsen var udvist i 10 minutter. Midt i halvlegen blev det 2-0 til gæsterne, som i kampens sidste 10 minutter scorede endnu to gange. Trods den kedelige række af kampe uden sejre kan Kvik holde vinterpause på en plads over nedrykningsstregen og skal i sine to første kampe i foråret møde henholdsvis Dronningborg og Viborg Søndermarken. Med to sejre her kan Kvik på ny få afstand til bundregionen.