EMNER

Kvikt avisbud opdagede brand

HILLERØD:Havde det ikke været for et kvikt avisbud, kunne en familie på seks være omkommet, idet de lå og sov i et brændende sommerhus. Avisbudet opdagede på sin rute, at der var ild i sommerhuset i Munkerup på Sjællands nordkyst. Han fik banket de seks familiemedlemmer fra tre generationer op, og de kom alle ud. Sommerhuset derimod stod ikke til at redde, og det nedbrændte. - Avisbuddet fortjener al den ros han kan få. Han var snarrådig, siger vagthavende hos Hillerød Politi. Familien blev indlagt til observation for røgforgiftning og blev udskrevet igen lørdag formiddag./ritzau/