Gymnasiale uddannelser

Kvind dig op - mand

"En kvinde uden en mand - er som en fisk uden cykel", "Hvad skal jeg med en mand - når det er en kone, jeg har brug for" og "Kvinde - bryd ikke sammen - bryd ud".

Kirsten Hein

Kirsten Hein

Det er nogle af de slogans, som rødstrømpebevægelsen lancerede i begyndelsen af 70'erne. Udsagnene viser tydeligt, hvordan rødstrømperne med en tårnhøj selvtillidsprofil kæmpede for kvinders selvstændighed og uafhængighed. Nu skulle vi vise verden, at vi kunne klare os selv, og at det ikke længere var nødvendigt for os at blive forsørget af en mand. Vi var klar til at indtage arbejdsmarkedet. På den tid var jeg selv fuldtidsarbejdende, gift og havde fået mit første barn. Jeg opdagede, at omverdenen forventede af mig, at jeg skulle holde op med at arbejde i nogle år, mens børnene var små eller i det mindste gå på deltid, så jeg kunne få tid til børn og husarbejde. Det var ikke lige min drøm om tilværelsen, så de ovennævnte slogans talte direkte til min forestilling om kvinders vilkår, krav og rettigheder. Rødstrømpebevægelsen og kvindefrigørelsesårene fik enorm betydning for alle kvinder. Kvinder har opnået kolossale landvindinger på alle områder. Mænd og kvinder har ikke ens vilkår på alle områder i dag, og specielt forskellen på kønnenes lønniveau springer i øjnene. Alligevel kan dagens unge kvinder godt tillade sig at trække på skulderen af rødstrømpebevægelsens ideer og aktioner, og de ser sikkert den tid som gammeldags og grinagtig eller måske endda lidt pinlig. For unge kvinder i dag kan alt, hvad de vil, og kvinderne er i fuld gang med at overtage arbejdsmarkedet. Eller i det mindste det offentlige arbejdsmarked. Kvinderne har altid været i overtal i pleje- og omsorgssektoren, men kvinder har i dag også overtaget folkeskolen, gymnasierne, hospitalsvæsenet, kirkerne og de akademiske stillinger i den offentlige sektor. Der er flere piger end drenge, der får en gymnasial uddannelse, og pigerne får bedre uddannelser end drengene. Kvinderne er i dag bedre funderet på arbejdsmarkedet end mændene, og da den økonomiske krise ramte Danmark i 2008, ramte arbejdsløsheden med fuld styrke mændene, mens kvindernes beskæftigelse stadig blev bedre. For første gang i historien var der flere arbejdsløse mænd end kvinder. Afmatningen i den offentlige sektor har nu ramt kvindernes beskæftigelse, men meget tyder på, at lavkonjunkturerne rammer kvindebeskæftigelsen i langt mindre grad, end det gør sig gældende for mændene. Kvindernes høje uddannelsesniveau og naturlige tilgang til servicefagene og den offentlige sektor er den redningsplanke, som alt for mange drenge og mænd har forsømt at række ud efter. På jobmarkedet har kvinderne sejret, men det skaber også en helt ny verdensorden, som kan få vidtrækkende konsekvenser. På Færøerne er der gennem flere år sket en tilsvarende udvikling. Det har betydet, at de veluddannede kvinder ikke har kunnet finde en mand, der matcher deres uddannelsesniveau og forventninger til en partner. De veluddannede kvinder har forladt landet, og overvægten af enlige, dårligt uddannede mænd stiger. Samfundet stagnerer, udviklingen går i stå. Den risiko findes også i Danmark - ikke mindst i "Udkantsdanmark". De veluddannede søger ind til de store byer, og vi kan komme til at opleve en stigende affolkning af udkantsområderne og en stigende forarmet befolkning. Der bliver mindre og mindre arbejde til de uuddannede, og andelen af dårligt uddannede enlige mænd vil stige i udkantsområderne. En højnelse af uddannelsesniveauet generelt og i særlig grad for mændene må have høj prioritet for en ny rød regering. Det er utroligt vigtigt at sikre, at den danske arbejdskraft har de kompetencer, som fremtidens arbejdsmarked har brug for. Beskæftigelsesministeren har bebudet, at 2012 bliver et reformår. Vi skal have en ny aktiv beskæftigelsespolitik med et stort fokus på at forbedre de unges muligheder på arbejdsmarkedet. Der er i høj grad behov for at tænke bedre muligheder for uddannelse ind i beskæftigelsespolitikken. Mange har brug for et kompetenceløft. Og skal begge køn have lige vilkår på arbejdsmarkedet, er der behov for et øget fokus på at løfte mændenes uddannelsesniveau og kvindernes lønniveau. For kvinderne gælder det, at det ikke er nok at have et job. Der skal også noget ind på lønkontoen. Mændenes lønniveau har traditionelt været højere end kvindernes. Men hvad hjælper det, hvis deres kompetencer ikke rækker til de job, der findes. Det er vigtigt med et politisk fokus på de problematikker, det kønsopdelte arbejdsmarked skaber. Men det er også vigtigt, at mændene tager kampen op for ikke at miste fodfæste på arbejdsmarkedet. Kvind dig op - mand. Det er din fremtid, der er på spil. Kirsten Heiner samfundspolitisk engageret med rod i 70'ernes kvindebevægelse og 80'ernes kommunalpolitiske virke. Bedstemor til fem piger, ikke-ryger, helårsbader og cyklist.