Hirtshals

Kvinde bestjålet ved pengeautomat

HIRTSHALS:En tasketyv var søndag på spil ved Nørregade i Hirtshals. En 55-årig kvinde havde netop hævet penge i en automat ved Jyske Bank og var på vej tilbage til sin bil, da hun blev antastet bagfra af en mand. Han rev hendes taske fra hende og forsvandt. Tasken indeholdt blandt andet en pung med de 1800 kr., som kvinden netop havde hævet i pengeistituttets automat. Tasken blev senere fundet, men da var den tom og pengene forsvundet. Gerningsmanden beskrives som høj og bredskuldret, Han er mellem 35 og 40 år gammel, og han var iført en mørk jakke og cowboybukser.