EMNER

Kvinde dømt for brand-stiftelse på slot

KØBENHAVN:En 48-årig kvinde skal et år og ni måneder i fængsel for at have sat ild til to ladebygninger ved Glorup Slot. Under branden skete der skader for omkring 2,5 millioner kroner, skriver Fyens Stiftstidende. Den 48-årige Hella Ena Johansen erkendte i retten, hvordan hun den 28. juni i år og cirka en måned senere satte ild til to ladebygninger ved Glorup Slot i Ørbæk Kommune, så begge bygninger nedbrændte. Hun blev også dømt for at have sat ild til et gulvtæppe samt et sengetæppe i et hus tilhørende slottet. Den 48-årige kvinde modtog dommen. /ritzau/