Kvinde dømt for drab på sin lejer

Drab 3. september 2009 06:00

ROSKILDE: Et nævningeting fandt onsdag en kvinde på 49 år skyldig i sidste sommer at have dræbt sin logerende på Stevns med et knivstik. Retten i Roskilde fastsatte straffen til fængsel i 12 år. Anja Majbritt Jensen havde haft et heftigt skænderi med den 57-årige mand på første sal i ejendommen. Hårdt såret styrtede han ned ad en stejl trappe. Drabet skete 31. august sidste år, og begge var berusede under episoden. Kvinden løb selv efter hjælp og blev kort efter anholdt og sigtet. Offeret døde undervejs til hospitalet. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...