Kvinde dræbt af lastbil i kryds

Aalborg 18. september 2002 08:00

AALBORG: En lastbilchaufførs uopmærksomhed kostede i går kort efter middag en 64-årig kvinde fra Aalborg-området livet på Hobrovej i Aalborg. Kvinden kørte på knallert ad Vesterbro mod syd og fortsatte ad Hobrovej i krydset med Østre Allé/Kong Christians Alle. I krydset kørte hun ind i siden på en lastbil, som kom fra Østre Allé og kørte over for rødt mod Kong Christians Allé. Lastbilchaufføren, en 38-årig mand fra Varde, har erkendt, at han kørte over for rødt lys. Ifølge hans forklaring så han kort før krydset, at der var grønt lys. Så kiggede han ned på et kort - og da han atter kiggede op, var han på vej ud i krydset for rødt lys. Kvinden på knallerten ramte lastbilen omkring højre forskærm, og hun fik så voldsomme skader, at hun døde af dem. Aalborg Politi havde endnu i aftes ikke frigivet navnet på den dræbte, idet ikke alle pårørende var underrettet.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...