Trafikulykker

Kvinde dræbt ved eneulykke

Holstebro, mandag /ritzau/ Den 66-årige Ida Sinnerup mistede mandag eftermiddag livet, da hun kørte ad Klitvej i Sdr. Nissum. Hun mistede af ukendte årsager herredømmet over sin bil, som røg tværs over vejen, gennem en hæk og endte med at køre ind i et træ. Hun var død ved ankomsten til sygehuset, oplyser politiet i Holstebro. /ritzau/