Holstebro

Kvinde fængslet for drabsforsøg

Retten i Holstebro har varetægtsfængslet en 46-årig kvinde for drabsforsøg på en 46-årig mand i Bedsted - en medsigtet 70-årig blev løsladt

Foto: Carsten Hougaard
Foto: Carsten Hougaard

Opdateret kl. 17:27

HOLSTEBRO: Retten i Holstebro har torsdag eftermiddag varetægtsfængslet en 46-årig kvinde fra Bedsted i fire uger for drabsforsøg med en kniv på en 46-årig mand.

Episoden fandt sted onsdag aften i en lejlighed i Bedsted. Offeret har været så ilde tilredt, at han måtte flyves til behandling på sygehuset i Aalborg. Han meldes dog udenfor livsfare.

En 70-årig mand, der også var sigtet for drabsforsøg i sagen blev løsladt efter grundlovsforhøret.

Ifølge politikommissær Jørgen Lauritsen fra Midt- og Vestjyllands Politi er sigtelsen mod den 70-årige dog opretholdt.

Politiet er yderst sparsomt med oplysninger i sagen, da grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre. Jørgen Lauritsen vil derfor heller ikke fortælle noget om motivet i sagen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden