EMNER

Kvinde fængslet for mordbrand

KALUNDBORG:En 33-årig kvinde blev i går varetægtsfængslet til 8. august, sigtet for drab på sin ven, der mistede livet ved en eksplosionsagtig brand søndag i en landejendom i Jerslev på Vestsjælland. Kvinden blev selv såret ved branden, hvorfor grundlovsforhøret i retten i Kalundborg blev gennemført uden hendes tilstedeværelse. Ifølge Kalundborg Folkeblad mener politiet, at kvinden hældte et eller andet brændbart ud over manden, inden hun satte ild til ham og huset. Manden overlevede i et par timer, men udåndede søndag på Rigshospitalet. Også kvinden blev ført til Rigshospitalet, hvor hun nu er under politibevogtning. /ritzau/