Aalborg

Kvinde faldt i havnen

En kvinde måtte reddes op af vandet, efter at være faldet over bord.

Lørdag aften blev en kvinde reddet op fra vandet i skudehavnen i Aalborg. Kvinden skulle sove på en båd i havnen, men var faldet i vandet, hvor hun lå i omkring et kvarter, inden hun blev reddet op, oplyser Ted Andersen, vagtchef ved Nordjyllands Politi. Kvinden var noget nedkølet, og hun måtte derfor en tur på skadestuen, men ifølge vagtchefen skulle hun ikke have pådraget sig yderligere skader.