Ulykker

Kvinde fik arm i vertikalsav

En 21-årig kvinde, der arbejder på virksomheden Rockwool i Øster Doense, fik en arm kvæstet i en vertikalsav.

Arbejdsulykken skete ifølge politiet på grund af en misforståelse mellem to ansatte. Noget havde sat sig fast i saven, og kvinden ville fjerne det, da en anden medarbejder startede saven. Ulykken skete mandag klokken 15.30 og kvinden blev i ambulance kørt til behandling på skadestuen. Politiet har underrettet Arbejdstilsynet, der nu skal undersøge episoden nærmere.