Kvinde frifindes for uagtsomt manddrab på motorcyklist

Der er ikke beviser for, at en kvindes kørsel førte til motorcyklists død i Esbjerg. Hun frifindes fredag.

En 20-årig kvinde var ikke skyld i en trafikulykke, der sidste sommer kostede en motorcyklist livet.

Det har Retten i Esbjerg afgjort og frifinder fredag den kvindelige bilist for uagtsomt manddrab.

Det oplyser senioranklager i sagen Heidi Colbæk fra Syd-og Sønderjyllands Politi.

Retten skulle tage stilling til, om det var den 20-årige kvinde fra Vejles skyld, at hendes bil og motorcyklen stødte sammen, hvorefter motorcyklisten ramte en parkeret bil og døde på stedet.

Og der lød svaret, at det ikke var hendes kørsel, der førte til uheldet.

- Retten lagde vægt på en bilinspektørs forklaring. Han forklarede, at hun ikke lavede et styreudslag til venstre mod motorcyklisten, og at det i hvert fald ikke var det, der forvoldte ulykken, siger anklageren.

Den unge kvinder beholder sit kørekort, men skal dog betale en bøde på 3500 kroner, fordi retten fandt hende skyldig i tre lovovertrædelser af færdselsloven.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst