Kvinde fundet livløs - var død ved ankomst til sygehus

En 80-årig kvinde blev fredag eftermiddag fundet livløs ved Korsør Station.

En 80-årig kvinde blev fredag fundet livløs ved Korsør Station. Hun blev erklæret død ved ankomsten til sygehuset. Ifølge politiet er der intet mistænkeligt ved hendes dødsfald. Foto: Scanpix/Henning Bagger/arkiv
12. januar 2018 17:38 - Opdateret 12. januar 2018 20:31

Fredag eftermiddag blev en 80-årig kvinde fra København fundet livløs på en grussti syd for Korsør Station.

Hun blev bragt til Slagelse Sygehus, men hendes liv stod ikke til at redde, og hun blev erklæret død ved ankomsten til sygehuset.

Politiet fik anmeldelsen om den livløse kvinde på stien, der fører fra stationen til et boligområde, klokken 15.09.

- Der er noget vejarbejde på stien, så der er meget pladret dernede, fortalte Stefan Jensen, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, tidligere fredag.

Dødsårsagen er fredag aften ikke kendt, men vagtchefen understreger, at der intet mistænkeligt er ved dødsfaldet.

De pårørende til kvinden er blevet underrettet.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...