Kvinde i fængsel for vold mod bartender
36-årig kvinde fra Hadsund skal i fængsel i 50 dage for vold på restauration i sin hjemby.
En 36-årig kvinde fra Hadsund er ved Retten i Aalborg idømt 50 dages ubetinget fængsel for at have været voldelig over for en 19-årig kvindelig bartender på en restauration i Hadsund. Episoden fandt sted en halv time efter midnat 24. december sidste år. Bartenderen ville vise den 36-årige kvinde ud af restaurationen, fordi hun var beruset. Det ville den 36-årige kvinde imidlertid ikke finde sig i. Hun tog fat i bartenderens halstørklæde, så denne fik kradsemærker på halsen, skubbede hende ind i en mur, så hun faldt på gulvet, og sparkede hende flere gang i hovedet og i maven. Både den forurettede, en af hendes kollegaer og restaurationens indehaver blev ført som vidner i sagen. Den 36-årige kvinde kunne ikke huske noget fra den pågældende aften, ud over, at hun havde været fuld. - Hun kunne ikke afvise, at hun havde været på stedet, men derudover var hun helt blank, oplyser anklagefuldmægtig Ida Poulsen, Nordjyllands Politi.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.