Kvinde i kørestol startede brand
En kvinde i Støvring måtte genhuses efter at have forårsaget brand i sit hjem.

En 15-årig dreng fik antændt et buskads med grillkul. Arkivfoto
Krohaven 7 i Støvring fik ved middagstid torsdag besøg af brandvæsenet. Årsagen var, at beboeren, en ældre kvinde, havde startet en mindre brand. - Hun bruger kørestol og kørte ved en fejl ind i komfuret og startede det. Hun havde noget liggende på komfuret, der så gik ild i, forklarer indsatsleder Claus Haparanda fra Beredskabet i Rebild Kommune. Store sodskader De ved endnu ikke, hvad det præcist var, der antændte. Emhætten klarede det meste af røgen, men boligen slap alligevel ikke uskadt. - Der er lidt brandskader omkring komfuret, og resten af lejligheden er svært sodskadet. Så beboeren er blevet genhuset, fortæller Claus Haparanda. Han oplyser desuden, at den ældre kvinde ikke er kommet noget til.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.