EMNER

Kvinde i livsfare

Branden opstod i soveværelset i stueplan i ejendommen her på Klokagervej. Foto: Bent Bach

Branden opstod i soveværelset i stueplan i ejendommen her på Klokagervej. Foto: Bent Bach

HJØRRING:En 50-årig kvinde er i livsfare med alvorlige forbrændinger, efter en brand i en stuelejlighed på Klokagervej i Hjørring natten til mandag. Klokken 02.50 opdagede forbipasserende branden, der var opstået i kvindens soveværelse, hvor hun lå og sov. I første omgang så det ud til, at alle personer var kommet ud af ejendommen, men da brandvæsnet trængte ind, fandt de den 50-årige, der lå bevidstløs i det brændende rum. Det lykkedes brandvæsnet, at få kvinden ud, hvorefter ilden blev slukket, inden den bredte sig til resten af bygningen. Det stod hurtigt klart, at kvinden var så forbrændt, at hun måtte overflyttes til Rigshospitalets intensiv-afdeling. Hun har forbrændinger i luftvejene, og hendes tilstand blev mandag af politiet betegnet som livstruende men stabil. Det var formentlig rygning i sengen, der var årsag til branden, oplyser vagthavende ved Nordjyllands Politi.