Hospitaler

Kvinde indlagt med dykkersyge

FREDERIKSHAVN:En ung kvindelig sportsdykker blev i pinsen bragt ind til skadestuen ved sygehuset i Frederikshavn med symptomer på dykkersyge efter en dykning med sportsdykkerklubben. Søværnets dykkerlæge blev kontaktet og fandt, at hun burde overflyttes til Rigshospitalet i København, der råder over det nødvendige udstyr. Kvinden blev pr. redningshelikopter fra Aalborg fløjet til Fælledparken i København, hvor Falck ventede og kørte hende til det sidste stykke til hospitalet. Her blev hun lagt i trykkammer og er nu under observation, oplyser vagthavende officer hos Søværnets Operative Kommando.