Kvinde jaget efter nej til ægteskab

Drab 11. marts 2007 05:00

KØBENHAVN: En ung tyrkisk kvinde var i livsfare, efter at hun nægtede at gifte sig med den mand, som familien havde udpeget. Københavns Politi har sigtet hendes far og bror for at forsøge at dræbe kvinden, skriver dagbladet B.T. lørdag. Kvinden besluttede at gå under jorden, og faren og broren skal siden slutningen af februar flere gange have truet en mand på livet, fordi han ikke ville røbe kvindens opholdssted. Det skal være sket både personligt og pr. telefon. Den 55-årige far og den 29-årige bror sigtes af politiet for forsøg på manddrab, skriver avisen, og begge er blevet varetægtsfængslet. Fristen er blevet fastsat til 14 dage. Sager om æresrelaterede forbrydelser har fået ekstra opmærksomhed af politiet og andre myndigheder efter drabet på den pakistanske kvinde Ghazala Khan i Slagelse. Hendes far og adskillige andre familiemedlemmer samt et par bekendte blev for nylig dømt af Højesteret. Faren blev straffet med fængsel på livstid./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...