Kvinde løsladt efter overfald

Hjørring 17. september 2002 08:00

Den 32-årige kvinde fra Hjørring, der søndag aften stak sin 28-årige mand med en lille kniv i halsen, blev i går sidst på formiddagen løsladt. Politiet mente ikke der var grundlag for at få kvinden varetægtsfængslet, for stikket var ikke særlig alvorligt. Selv om manden blev syet med tre sting, slap han med at blive skadestuebehandlet, og han kunne tage hjem bagefter. Kvinden indrømmede under afhøringen, at hun havde stukket manden. De var kommet op og skændes i en større rus. Begge er godt kendte af politiet. Kniven, hun stak med, var en lille foldekniv med et fem centimeter langt blad.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...