Kvinde ny revisor
Pia Axelsen (36) er fjordkommunens første statsautoriserede af slagsen

Pia Axelsen er Mariagerfjordområdets første kvindelige statsautoriserede revisor. Privatfoto
Som det første revisionsfirma i Mariagerfjord Kommune har Beierholm i Hobro fået en kvindelig statsautoriseret revisor, den 36-årige Pia Axelsen fra Hobro. Revisionsbranchen er stærkt mandsdomineret, men ifølge Pia Axelsen er årsagen ikke, at kvinder ikke kan, men nærmere det forhold, at mange arbejdsgivere ikke formår at tilbyde de rette rammebetingelser for kvindelige revisorer. Pia Axelsen bestod såvel den skriftlige som den mundtlige eksamen i første forsøg. Hun giver en stor del af æren til Beierholm, hvor hun oplevede støtte og fleksibilitet fra både arbejdsgiver og kolleger uden tidspres og med mulighed for at forene teoretiske studier og krævende eksamener med en lang arbejdsdag og familieliv, inklusive to barsler. Hun er klar over, at det samme ikke er tilfældet på alle arbejdspladser og ser derfor gerne, at flere følger samme model som Beierholm. - Samfundet efterspørger i disse år flere kvindelige ledere, og det er mit håb, at vi kan være med til at vise vejen for andre revisionsfirmaer, siger Pia Axelsen. Beierholm er med 550 medarbejdere en af Danmarks største revisionsvirksomheder med i alt 16 kontorer fordelt over hele landet.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.