EMNER

Kvinde omkommet i husbrand

En kvinde omkom, da der onsdag morgen udbrød brand i hendes hus i landsbyen Vogn mellem Frederikshavn og Sindal.

Det var en hjemmehjælper, der opdagede branden og slog alarm. Da brandvæsenet nåede frem fandt de husets eneste beboer - en kvinde - der var omkommet i forbindelse med branden. Beredskabsinspektør i Hjørring Kommune, Per Nielsen, oplyser, at huset er røgskadet, men ikke nedbrændt. Det er endnu ikke opklaret, hvordan branden er opstået.

Forsiden