Kvinde overfaldet
Gerningsmanden undskyldte sig med, at han er syg
SØNDERHOLM: En 20-årig kvinde blev søndag aften omkring klokken 21 overfaldet i Sønderholm mellem Nibe og Aalborg. Kvinden var netop stået af bussen, da en ukendt mand, der var passager i den sammen bus, greb hende bagfra. Han holdt hende for både mund og øjne og trak hende ned på jorden og lagde sig ovenpå hende.
- Vi efterforsker sagen og er ved at undersøge forskellige spor, siger vicepolitikommissær Heine Hansen fra Nordjyllands Politi, der gerne hører fra borgere, som ved hvem manden er, eller har set ham i bussen eller i Sønderholm søndag aften. Politiet kan kontaktes på telefon 114.
Gerningsmanden beskrives som dansk af udseende, cirka 25 år gammel og omkring 170 centimeter høj. Han er kraftig af bygning og har lyst, krøllet hår. Under overfaldet bar han en lyseblå hættetrøje og en sort jakke. Med sig havde han desuden en sort sportstaske med hvid skrift.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.