Kvinde på cykel er dræbt af lastbil i København

Ambulance og politi rykkede ud til dødsulykke midt i hovedstaden. Bilinspektør undersøger ulykkens forløb.

Kriminalitet 21. februar 2018 13:54 - Opdateret 21. februar 2018 18:05

En kvindelig cyklist har onsdag mistet livet i en højresvingsulykke midt i København. Det oplyser politiet.

Ulykken er sket i krydset mellem H.C. Andersens Boulevard og Hammerichsgade.

Her blev den 31-årige cyklist ramt af en lastvogn, som drejede til højre.

Hendes pårørende er underrettet om ulykken.

På grund af ulykken blev Hammerichsgade spærret for trafik. En bilinspektør rykkede ud for at klarlægge ulykkens forløb, oplyser vagtchefen i Københavns Politi.

Netop den type ulykker har lastvognsbranchen og myndighederne i flere år forsøgt at hindre med forskellige tiltag.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...