Kvinde på knallert overfaldet

FREDERIKSHAVN:En kvinde blev mandag morgen overfaldet af en mand, da hun kom kørende på sin knallert i Tordenskioldsgade. Manden, der kom gående på fortovet, sprang pludselig ud foran kvinden og slog hende i hovedet med et knytnæveslag. Et vidne, som så overfaldet, forsøgte at standse manden. Det fik manden til også at slå ud efter vidnet, dog uden at ramme, og det lykkedes voldsmanden at slippe væk. Politiet vil nu gerne i kontakt med andre vidner, som har set voldsmanden, da man betegner episoden som særdeles grov. Manden beskrives som: [ Cirka 18 år. [ Cirka 165 cm. høj. [ Havde kort, mørkt hår. [ Var iført sort tøj, formentlig løbetøj. [ Havde en karakteristisk gang. Manden er sidst set, hvor Tordenskjoldsgade krydser gågaden. Oplysninger til Nordjyllands Politi i Frederikshavn, der kan kontaktes på 96 22 14 48.