Kvinde påkørt i fodgængerfelt
Politiet søger vidner efter uheld i Hadsund
HADSUND: Vidner til et færdselsuheld i Hadsund fredag aften kl. 22.30 efterlyses nu af Lokalpoliti Himmerland
Uheldet skete i fodgængerovergangen ved Østergade/Storegade/Nørregade. Midt i feltet blev en 59-årig kvinde ramt af en bil, der med høj hastighed kørte frem i krydset fra Hornbechsvej. Kvinden blev kastet op i luften og landede på fortovet. Heldigvis slap hun uskadt, men hun fik ødelagt sin jakke og briller.
- Bilen, der blev ført af en yngre mand, forsvandt fra stedet uden at stoppe, oplyser landbetjent Niels Jørgen Bundgaard.
I bilen var der ud over føreren også to-tre passagerer, og den påkørte kvinden hæftede sig ved, at de havde skruet voldsomt op for bilens radio.
Tililende vidner kom efter uheldet kvinden til undsætning, men da hun ikke behøvede lægehjælp, foretog man sig ikke videre. Kvinden var selv meget omtumlet, og derfor kontaktede hun først mandag formiddag politiet.
- Vi vil meget genre i kontakt med vidnerne, men selvfølgelig også med den bilist, der påkørte kvinden, siger Niels Jørgen Bundgaard.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.