Kvinde skubbet omkuld på Limfjordsbroen

Nørresundby 4. september 2002 08:00

MIDTBYEN: En yngre kvinde måtte køres på skadestuen til behandling for et blødende sår i hovedet, efter at hun i går eftermiddag blev skubbet omkuld på Limfjordsbroen. Det skete omkring kl. 13.40, da kvinden var på vej over broen til fods. Ifølge politiets oplysninger var en 32-årig mand fra Nørresundby samtidig på vej over broen. Han mente, at kvinden stod i vejen og ville ikke gå udenom. Derfor skubbede han slet og ret til hende, så han kunne komme videre. Vagthavende hos Aalborg Politi oplyser, at den 32-årige mand er psykisk uligevægtig, og at det formentlig er forklaringen på den usædvanlige episode. Mens kvinden blev kørt på sygehuset, blev den uligevægtige mand sendt hjem. Han er nu sigtet for overtrædelse af politivedtægten og må regne med at få en bøde. Politiet havde i går ikke nærmere oplysninger om kvindens alder og hjemsted. Umiddelbart vurderet var hendes skade i hovedet ikke af alvorligere karakter. tino

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...