Trafikulykker

Kvinde slap heldigt fra motorvejsuheld

Sammenstød nord for Limfjordstunnelen gav store trafikale gener i myldretid

Kassevognen endte på siden mellem autoværnet og en lysmast. Foto: Jan Pedersen

Kassevognen endte på siden mellem autoværnet og en lysmast. Foto: Jan Pedersen

AALBORG:Et trafikuheld ved Limfjordstunnelen var i aftes årsag til kaos i myldretiden. Uheldet fandt sted kort før klokken 18 på motorvej E45 lige nord for tunnelen. Ifølge Nordjyllands Politi i Aalborg kørte to biler sammen i forbindelse med et vognbaneskifte. Sammenstødet resulterede i, at en 60-årig kvindelig fører af den ene bil kørte op over autoværnet, og endte på siden mellem autoværnet og en elmast. Klemt fast Kvinden, der kørte i en hvid VW-kassevogn, blev ved ulykken klemt fast og måtte klippes fri, hvorefter hun blev kørt på sygehuset. Ifølge politiet viste det sig, at kvinden havde været særdeles heldig. Hun slap tilsyneladende fra uheldet uden skader. Trafikuheldet gav først på aftenen anledning til en del kødannelse både på motorvej og i den indre by, fordi politiet måtte afspærre sporet i nordgående retning. Men midt på aftenen kunne politiet igen åbne sporet, og i mellemtiden havde en del politipatruljer haft travlt med at dirigere trafikken udenom motorvejsstrækningen.